Bo med engene som nabo

Med en bolig i Sofiendalen kommer du til at bo tæt på indkøbsmulighederne i City Syd, hvor du også finder flere forskellige caféer, restauranter og specialbutikker.

Du skal ikke langt, før du støder på de første pasnings- og uddannelsesinstitutioner. Inden for de første par kilometer finder du institutioner til alt fra de små børn helt op til teenagerne. Tæt på Sofiendalen er der også sundhedshus samt privathospital – bebyggelsen ligger også attraktivt i forhold til det nye supersygehus.

Der er mange busforbindelser til både centrum og universitetet. Der er desuden hurtig adgang til motorvejen, samtidig med du bor lige ud til det flotte åbne landskab i fredelige omgivelser vest for Sofiendal Enge.

En by i byen

Sofiendalen er det perfekte sted at bo for alle, der drømmer om at bo i pagt med naturen – uden at flytte væk fra byen. Her får du en nyopført bolig med en beliggenhed, der leverer på både natur og nærhed til byens centrum. De nyopførte boliger ligger i bydelen Sofiendal Enge i den sydvestlige del af Aalborg.

Her er alt, hvad du har brug for til dagligdagen og i fritiden. Den store klimapark, som Aalborg Kommune etablerer i nærområdet, kommer til at indbyde til et dejligt udeliv lige udenfor din hoveddør. Den åbne arkitektur trækker det flotte landskab helt ind i boligerne.

Etape7-front
8524044_34-328-17_photo_print

Et mangfoldigt naboskab

Der er mange forskellige boliger at vælge mellem her i Sofiendalen. Du vil derfor møde både singler, par, børnefamilier og seniorer, da der er en bolig til alle og enhver her. De grønne områder ved ejendommen trækker naturen helt ind til bebyggelsen.

De store naturskønne fællesarealer bliver et åndehul for hverdagens rutiner og gøremål, der er også plads til leg og hygge her. Boligerne i Sofiendalen har en smuk udsigt over de flotte naturområder, der er lige ved ejendommen.